Det begynder indefra
Vi vokser op i et samfund, hvor vi bliver præget på forhånd, om hvordan vores liv skal se ud, for at være godt og lykkeligt.
Når virkeligheden ikke lever op til de ønsker og mål som vi har for os selv, så finder vi os på en eller anden måde hægtet af.
Hvad er meningen med livet?
Hvorfor valgte jeg dette liv?
Disse spørgsmål var allerede som teenager eksistentielle i mit liv.
Formålet med omsorg for sindet er, at give hjælp til selvhjælp og inspiration...

Månedens kollektive læsning
Bonus kollektivlæsning...
Anders Sørensen
Vi tør ikke tale om det i Danmark, men det er vigtigt... Udtrapning af psykofarmaka!
Daglige øvelser som styrker livsglæden

Dyrk dit indre barn
Wayne Dyer beskrev i "The Shift" værdien og vigtigheden i at dyrke sit indre barn. Denne evne er for mange gået tabt i voksenlivet.
Denne evne kan du genfinde ved at bruge din tid sammen med børn og dyr, deres væren kan hjælpe dig til at være nærværende i nuet.

Dyrk taknemmelighed
Tak til livet. Tak fordi jeg er den, jeg er.
Taknemmelighed over, at være i live.
Taknemmelighed over, at have sin førlighed.
osv.

Find eller skab de sociale fællesskaber, som du ønsker i dit liv
De fleste kommuner har et værested for psykisk sårbare, og nogle kommuner har også åbne gratisaktiviteter på bibliotekerne. Som psykisk sårbar kan det være svært, at gå ud og møde verden, men når du så finder modet til det, så er det rart at finde andre du kan spejle dig i.
"Når du ændrer den måde du ser på tingene, de ting du ser på ændrer sig!" Wayne Dyer
Idræt for Sindet
På slangerupsgade 60 i Hillerød ligger Trollesbro som er basis for Idræt for Sindet, Hillerød.

Værestedet
På Trollesbro ligger værestedet for Hillerødborgere, som er et tilbud for psykisk sårbare.
Værestedet er til for at modvirke ensomhed, og er et mødested som har åbent med bemanding på almindelige hverdage mandag til fredag. Generelle åbningstider:
Mandag kl. 13-17
Tirsdag kl. 10-14
Onsdag kl. 13.30
Torsdag kl.10 - 14
Fredag kl. 10 - 14
Shi Heng Yi
"Det som gør dig selv lys:
stop med at sammenligne dig med nogen.
Lær respekt for andre mennesker.
Lær at være glad for andres vækst.
fordi : hvis du er konkurrence fokuseret vil du nogle gange opleve at være vinder og andre gange taber.
Dette er ikke det følelsesmæssige mindset du har lyst til at udvikle." Shi Heng Yi
"du kan ikke forudsige hvilke tanker der dukker op, derfor i den asiatiske lære er der en metode:
For det første, distancer dig selv fra dine tanker. Du er ikke dine tanker.
I det øjeblik hvor du kan være i nuet, denne virkelighed, hvor du kan lade dine tanker komme og lade dem gå.
Det betyder at du befinder dig i den plads som ikke bevæger sig, nuet." Shi Heng Yi

De to polariteter
Doing
Identitet bygget op på det du gør, det job du har, den uddannelsesbaggrund du har, de ting du har akkumuleret, den løn du får eller ikke får...
De relationer du har, familie, venner osv.
Being
Du er god nok som du er.
Du behøver ikke at udrette noget for, at blive til nogen.
Du er allerede den du er.
Disse to polariteter kan ikke eksistere uden hinanden.
Being uden doing, vil være kedeligt og uden fremgang. Til gengæld vil doing uden being heller ikke kunne eksistere, da du på et eller andet tidspunkt i dit liv vil opleve, at miste det du har eller miste evnen til at præstere på samme niveau, som du har gjort tidligere.
Indholdet kan refereres fra Shi Heng Yi
De 5 forhindringer
- Fristelser, følelsesmæssig lyst, sanser, distraherer os væk fra målet
- det du ikke kan lide, at ønske andre skade/ ulykke
- sløvhed, manglende motivation, depression
- rastløshed, bekymre sig over fremtiden, ærgre sig over fortiden, kan ikke være tilstede i nuet
- ubeslutsomhed, tvivle på sig selv, tvivle på processen
Disse 5 forhindringer er citeret fra Master Shi Heng Yi, hvor han forklarer, at hvis du ønsker at leve et godt og harmonisk liv og nå dine mål, så bør du stræbe efter at leve et liv uden de 5 forhindringer.
Den bedste metode til at mestre denne evne er at observere dine tanker.
Energi følger dine tanker
Observer dine tanker...
Observer dine ord...
Observer dine handlinger...
Observer din opførsel...
Observer dine vaner...
Observer din karakter...
Dine tanker bliver dine ord
Dine ord bliver til dine handlinger
Dine handlinger bliver til din opførsel
Din opførsel bliver til dine vaner
Dine vaner bliver til din karakter
Din karakter bliver til din skæbne
Marisa Peer
"Du manifesterer ikke det du ønsker, du manifesterer det, som du tror du er værd"
"Du kan have det hele, hvis du tror på, at du er det værd"
"Jeg er nok - ærlige positiver virker" - TAK i stedet for UNDSKYLD
Det er bedre at sige TAK, end at sige UNDSKYLD. Hver gang du siger undskyld underminerer du dig selv. På dansk har vi også udtrykket "det var så lidt" dette udtryk underminerer den hjælp eller service du tilbyder andre, jeg bruger selv bevidst at sige "selv tak" eller "velbekomme".
Forestil dig sætninger, hvor du normalt ville sige "Undskyld", lav i stedet sætninger, hvor du siger "Tak"
"Undskyld jeg er for sent på den" bliver til..."Tak fordi du ventede på mig" Marisa Peer har også flere eksempler på disse.
Shaman Durek
Et af de favorit udtryk Shaman Durek deler, er som han udtaler i videoen. Samtalen med ånden, hvorfor er der hungersnød på jorden? Hvorfor er der lidelser? Hvorfor er der krig osv. Hvor han fik det samme svar til alle spørgsmål "Fejl i tankegang"
Det føles sandt for mig, og det giver mening. Hvorfor findes der krig? Folk vil gerne have ret. Folk forventer krig fremfor fred pga. historik, vane, forventninger. Samtidig er der ofte kun en eller et mindretal der har indflydelse på konflikten, som fx Putin, Trump og kompagni.
Jeg kan være ærlig og indrømme, jeg ser ikke nyhederne. Det påvirker mig negativt. Jeg er en bedre version af mig, når jeg holder mig selv i harmoni.
Sæt dig selv først
Relationer
At sige fra på en kærlig og respektfuld måde
Peter Crone
Offermentalitet
Så længe du giver andre mennesker skylden for din manglende lykke, så giver du din magt væk til andre mennesker.
hvordan tilgiver du dine forældre? Ved at indse at de gjorde absolut det bedste de kunne ud fra deres bevidstheds niveau. Du behøver ikke at tilgive dine forældre, den du behøver at tilgive er dit ego, som holder dig fra at løfte og frigive dig fra din arv uden skyld og skam. Din dømmende adfærd, egoet, har besluttet sig for at dømme dine forældres adfærd ud fra godt/dårligt. Hvis du vælger at se det fra et højere perspektiv, så har din sjæl valgt dine forældre, ud fra de læringsmuligheder dine forældre kan tilbyde ud fra deres udviklings niveau. Derfor handler det ikke om tilgivelse.
Lev livet og se hvem der pisser dig af. Livet vil præsentere dig for mennesker og situationer, som vil afsløre for dig, hvor du ikke er fri. Livet vil blive ved med at trække dig ind i en følelsestilstand, hvor du bliver trigget af ting. Uanset hvor du bliver trigget, og du mister dit centrum og din følelse af fred, det er din mulighed for at vokse og ekspandere.
Udsagn fra Peter Crone:
"Jeg er stadig den samme, den eneste forskel er at du kender mig."
"Kærlighed har ikke en agenda".
"Folk siger af og til, du ændrede mit liv, hvor jeg svarer: nej du ændrede dit liv, jeg har måske blot inspireret dig!"
"Det som skete, skete, det kunne ikke have sket på en anden måde, fordi det gjorte det ikke."
Om selvmord
Vi ønsker ikke at dø
væsenet inde i os ønsker ikke at dø
Det som ønsker at dø, er en fortælling om os, som kvæler os.
Sand frihed
"Sand frihed indebærer at have intet at skjule og intet at bevise.
Sand frihed er når jeg ikke længere er offer for noget."
Jefferson Fisher
En dygtige retssagsadvokat i USA, følgende er gengivet ud fra interview med Mel Robbins.
"Ingen lytter til mig". Hvordan besvarer man det?
"Jeg lytter aldrig til dig??, jeg er nødsaget til at være sikker på, at jeg forstår dig korrekt. Er det fordi, at du aldrig føler, at jeg lytter til dig? Eller er det fordi jeg rent faktisk objektivt aldrig lytter til dig?
Meget tavshed. Når nogen siger noget disrespekt fuldt, vær sikker på at du giver nok tavshed til, at skabe den akavede stemning, og så svarer du noget i retning af "det ligger under min standard af respons".
hvordan håndterer du en som gaslyser dig?
"Hvordan håndterer du besværlige mennesker?"
I stedet for at se det som en konflikt, så ser jeg den bagvedliggende usikkerhed, frygt og et behov i form af deres ønske for at blive hørt. Når jeg krydsforhører nogen, så er jeg bevidst om at jeg behøver ikke at besvare. Bare fordi jeg siger noget behøver jeg ikke at følge op på det. Ingen kan tvinge mig til at sige noget, jeg ikke ønsker, at sige.
Jo mindre du siger, jo mere kraftfuldt lyder du. Jo mere selvsikkert du udtrykker dig, jo mere selvsikkerhed ser du i dig selv. Disse er nogle af de små tips jeg godt kan lide at give i retten.
Besværlige mennesker er bare mennesker. Vi kan alle sammen være besværlige.
"Er det her noget vi bliver nød til at blive enige om lige nu?"
"Jeg kunne have gjort bedre..."
"Måske har du ret..."
"Hvordan svarer man på nedgørende kommentarer....?"
Tavshed, bede dem om at gentage sig selv.
Nu er spotlyset på dem, så selvfølgelig vil de ikke gentage sig selv igen.
Fortsæt med at stille spørgsmål. "Sagde du det for at såre mig...?"
Så oplever de dette spejl og begynder at bakke ud af samtalen.
____________________________________
Hvordan kommunikerer du med nogen som ikke kan lide dig?
1. Opfør dig som om personen godt kan lide dig. Tal til personen som om Han/hun godt kan lide dig. Du behøver ikke at være falsk. Du skal blot være dig selv. Bekymre dig ikke om hvad de gør, koncentrer dig om dig selv.
2. Vær neutral. Hvis ikke du kan være dig selv overfor personen, så i det mindste vær neutral og kortfattet i din kommunikation. F.eks. "Forstået!", "Noteret!", "Tak." Hvis personen ikke kan lide dig, så er personen heller ikke vigtig. højst sandsynligt er de ikke så vigtige. Hvis de oprigtigt ikke kan lide dig, så er det sandsynligt fordi de ikke kender dig godt nok til at lade være med at dømme dig.
3. Hold sarkasmen derhjemme. Hold dig neutralt til fakta. Stop de passivt-aggressive kommentarer. eksempel "Jeg er her for at diskutere dette...". Giv ikke nogen en grund til ikke at kunne lide dig, bare fordi du kan . Hold dig til dit eget område og vand din egen have lad være med at vande deres.
Lee Harris
Lee Harris er en anerkendt intuitiv, som ofte lader sine guider Z'erne tale igennem sig. Jeg har forsøgt at lytte til andre intuitive, men jeg vender altid tilbage til Lee Harris, som jeg synes deler sit budskab på en meget jordnær, ikke dømmende og kærlig måde.
Hver måned deler han emnerne for de energier, der er temaer, både i det indre og det ydre liv, her på jorden. Disse opdateringer bliver delt hver måned, og kan give et indblik i, hvorfor vi oplever disse følelser, som bobler indvendigt, samt de ting vi ser i medierne, om hvad der sker rundt i verden.
Temaerne for 2026:
1. Året for stemmen. Tal din sandhed med medfølelse og klarhed.
2. opløsning af linjer tidslinje og accelereret healing
3. Dybere spirituel forbindelse, intuition og ekstra sansemæssig bevidsthed.
4. "Korthus som falder", disse som er bygget på forældede magt og kontrol.
5. Voksende galaktisk bevidsthed, gennemtrænger den generelle bevidsthed.
6. Brud, slutninger og nye begyndelser, som genspejler de energimæssige skift.
7. slutningen på at forsømme sig selv (self-abandonment) og martyrenergi
8. stort økonomisk skift, som fører til større lighed over tid.
The Oneness Experience
Lee Harris kommer til Sverige til oktober 2026, denne aktivitet ser jeg stærkt frem til på trods af at jeg blot har kendt til denne person et årstid. Hvis du interesserer dig for det spirituelle og er god til engelsk, så er det måske noget for dig...
Thomas Hübl
Thomas Hübl er god til at have en reflekterende indgangsvinkel på tilværelsen.
Personlig grænser er en god betegnelse for, hvor jeg slutter og en anden person starter, desværre er ikke alle blevet trænet i denne kundskab, at kunne skelne mellem dit og mit, hvilket kan føre til konflikter og udbrændthed.
Når vi påtager os andre menneskers problemer, så frataget vi også andre menneskers mulighed for, at lære at håndtere deres problemer.
denne evne at påtage sig ansvaret for andre menneskers problemer er en 'adaptation' eller 'tilpasning 'som også dr. Gabor Mate taler om, en handling/ væremåde, som vi lærer som barn:
"For at kunne modtage kærlighed, så er vi nødt til at tilpasse os."
Poul Selig
Poul Selig er ligesom Lee Harris også channeler. Selvom han har skrevet mange bøger dikteret fra sine guider, så går han meget op i at pointere at han ikke er forfatter. Han er blot budbringer.
Virkeligheden for de nye generationer...
Teal Swan
Teal Swan er også spirituel underviser og har også bland andet lavet flere guidet meditationer, med henblik på healing. Hun virker til oprigtigt at have et ønske om, og en livsmission, at bidrage til healing af jorden og os mennesker. Jeg deler ikke alle hendes holdninger, men hun har nogle gode pointer hist og her.
Selvfølgelig har vi selv et ansvar og en fri vilje, som ingen hverken kan eller bør tage fra os.
Teal Swan pointerer at hun bryder sig ikke om betegnelserne "lyskriger" og tilsvarende, som virker til at være ret populært for tiden. Årsagen er, at når det kommer til healing og kærlighed, så er vi nødsaget til også at elske det vi ikke kan lide...
Helhedsprincippet
Mange spirituelle undervisere refererer til helhedsprincippet, som går ud på at vi alle er i samme båd og vi kommer alle det samme sted fra.
Dette er et gammelt princip, som stammer tilbage til Buddhisme.

Yin og Yang
Cirklen står for helhed. Alt er inkluderet og intet er ladt udenfor.
De sorte og hvide farver symboliserer modsætninger, lyset og mørket, mand og kvinde, ung og gammel, ond og god osv.
Der er lige meget hvidt og sort, hvilket indikerer harmoni.
At finde harmoni indbefatter blandt andet at acceptere...
Jeg er en del af naturen og naturen er en del af mig.
Jeg er en del af helheden, og helheden er en del af mig.